I marts/april måned er det endelig tid for folingerne.
Hopperne er nu ude af løsdriften og i egne bokse.
Selvom hopperne er taget fra i egen boks om natten, går de stadig i den store flok om dagen. Vi holder øje med yveret, da det som regel altid er stramt når de bliver lukket på fold, men slapt igen, når de skal ind til aften. Den dag yveret stadig er stramt når hoppen kommer ind, er det tegn på, at vi nærmer os foling. Ligeledes er vi opmærksomme på vokspropper, mælkeløb og slappere muskulatur ved hoppens haleben. Når vi mener, at hoppen er meget tæt på foling, lukkes den ikke ud til flokken i længere tid uden opsyn. Den kan ligeledes komme på fold for sig selv - eller med andre hopper, som lige har folet.
Ikke alle hopper er ens, når folingen tager fat. Enkelte hopper har haft mælkeløb i flere dage – andre har man ikke set en voksprop på.
Derfor oplever vi, at det kan være en god idé at føre en journal på hver hoppe, hvori samtlige hændelser og tegn noteres. Dette kan med fordel gøres, da man som regel har glemt, hvordan den enkelte hoppe gjorde sig klar til foling.
Folingsalarmer gør det hele lidt lettere, da den ringer i 95 % af tilfældene en halv time før folingen finder sted, da hoppen da falder i sved.
Det kan være svært og meget trættende at stå op af sengen hver eller hver anden time flere nætter i træk for at se til en hoppe, som venter føl. Jo tættere hoppen kommer på foling – jo mere træt bliver hoppeejeren, og jo mere sover han. Vi benytter altid folingsvagt, som kan sende alarmen ca. 300 m. Den kan tilkobles en telefon.
Jo - det er sket vi er blevet snydt, så en hoppe har folet i løsdriften i flokken. Det er aldrig gået galt. Heste er jo flokdyr - det er os, som mener, at de skal være for sig selv, når de foler. Når det en sjælden gang er sket, oplever vi ofte, at en af de ældre følhopper står "vagt" ved hoppen, der foler - og holder de unge og nysgerrige væk.
Foling
Ved en foling er der en del ting, som man skal have parat.
Der skal være velstrøet i boksen. Brug den største boks, en løsdriftsafdeling, et ladegulv eller andet. God plads er dejligt for hoppen, da den ellers ofte kommer til at ligge og presse op af en væg. Om muligt – lad hoppen fole ude, det er det allerbedste. Hav et par stykker reb klar, det kan blive nødvendigt at hjælpe lidt til, og man kan ikke rykke meget uden reb. Husk at rykke i rigtig retning og ikke for tidligt. Hav en sprøjte med en jodopløsning klar til at desinficere navlen med.
Venter du et godt – eller måske årets eneste føl – ring da til en ven, og find en flaske gammel dansk frem.
Uanset, om det er spændende og måske med mange tilskuere, prøv da at sikre så meget ro som muligt. Hoppen bør ikke stresses unødigt under folingen.
Efter folingen har hoppen ofte en del efterveer i den første halve time, hvilket bevirker, at den er nede og ligge. Nogle hopper har helt kolik-agtige symptomer og ruller sig en del - derfor så god plads som muligt.
Efterbyrden skal glide af hoppen inden for en halv times tid. Hvis der går for lang tid (6-8 timer) bør dyrlægen kontaktes. Er efterbyrden længe om at komme ud, er det altid en god idé at binde nogle knuder på den, så hoppen ikke kan træde i den.
Når efterbyrden er kommet, bredes den ud for, at man kan se det smukke ’livets træ’ - og for at tjekke, at det hele er med ude. Er det ikke tilfældet, er det nødvendigt at få en dyrlæge ud og fjerne evt. rester og efterbehandle hoppen.
Føllet drikker normalt inden for 1-2 timer efter fødslen. Det ser ofte temmelig håbløst ud, når føllet forsøger at die de første gange. Ofte vil vi hjælpe til, men det går som regel bedst, hvis vi trækker os tilbage, og lader mor og barn få ro.
Sker folingerne om natten, og det kan ses, at både mor og barn har det godt, går vi i seng igen. Efter 2 timer er vi oppe og tjekke, og da har føllet næsten altid malket hoppen.
Det nyfødte føl bør samme dag eller senest dagen efter lukkes på fold med moderen. Der skal holdes lidt øje med, at føllet ikke løber under tråden – sæt evt. strømapparatet på halv kraft. Når føllet er et par dage gammel lukker jeg parret ud sammen med andre følhopper.
Nogle hoppeejere tager hoppen ud og lader føllet blive i boksen, for at hoppen skal tømme børen.
På stutteriet bruges ikke denne metode. Vi lukker mor og barn ud sammen, da det giver hoppen ro. Hvis hoppen kommer i nærheden af andre hopper, bliver den aggressiv.
På tredjedagen kan det flyde lidt fra hoppen. Det betyder som regel ikke noget, men er blot et tegn på, at hun er ved at gøre sig ren.
Det gælder om altid at bevare roen og harmonien i flokken. For meget uro stresser hopperne, det nedsætter mælkeproduktionen, og det kan gøre det sværere at ifole hopperne.
Er man som hoppeejer lidt i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre i en given situation, tænk da på, hvordan hestene ville have klaret situationen i den vilde natur. Det er altid godt at komme så tæt på denne situation som muligt.
I føllets først måned er det en god ide, at bruge en del tid på at give grime på, gå en lille tur med det, løfte alle ben, banke lidt på hovene og klappe føllet over det hele.
Et sådant godt håndtamt føl er dejligt at omgås – både for os som ejere, men også for smeden, som kommer på besøg.
De føl, der er født efter 1. maj får dog ikke den samme omgang. De bliver lukket på vedvarende græsfold sammen med resten af flokken. Det prioriterer vi i højere grad end et tamt føl. De føl, der er født efter 1. maj får derfor ekstra opmærksomhed ved fravænningen i efteråret. De fleste hopper forsøges ifolet igen på 30. dagen – enkelte på niendedagen.
Afprøv ved hingst, hvis du får sæden tilsendt – eller send hoppen ud til hingstestationen. Vi vil helst ikke have vore føl til at være i by for længe ad gangen. Derfor er vi altid sikre på, at hoppen er godt i brunst, når hun sendes af sted til hingstestationen. Vi henter den hjem med det samme, den er færdiginsemineret.