Sommer

 

Det er en god ide at give en ormekur inden udbinding på græs. Hestene får ligeledes en ormekur, når de kommer ind fra græs.  

Sommeren er en dejlig tid. Der er sol og forhåbentligt masser af græs.

Prøv at lave lidt skiftefolde, da græsset gror bedre og ormetrykket reduceres. 

Hoppeflokken må ikke på noget tidspunkt komme i underskud rent fodringsmæssigt - så hold godt øje med dit græs - og ’se’ flokken, når du går den daglige tjekrunde. 

Selvom flokken er på døgn græs, SKAL den tjekkes hver dag. Se altid efter, om følhoppernes yver er malket ud. Hvis dette er gældende, gør det ikke noget, hvis føllene går med lidt snot.

Kontrollér om der er strøm i tråden - det er så vigtigt - da føllene ellers ikke får respekt for hegnet. 

Husk også her mineraler til rådighed hele tiden.

Bliver sommeren meget tør, og græsset er ved at slippe op, har vi enkelte år fodret med wraphø ved simpelthen at stille en balle ind på marken til fri afbenyttelse.